Urmagerens datter

Ordene fra bagsiden Urmagerens datter lyder således: mit rigtige navn er der ingen, der husker. Sandheden om, hvad der skete den sommer, er der ingen andre, der kender. historie foregår i to spor, det første i 1862 og det andet i 2017, hvor den unge arkivar Elodie falder over en gammel taske, med et billede af en ung kvinde samt et billede af et hus som hun synes at kende, vi følger herefter Elodies rejse mod at finde ud af hvem pigen på fotoet er samt hvilken forbindelse hendes familie har til det mystiske hus. Jeg er normalt meget glad for historier som foregår i to spor, men denne her ramte mig slet ikke, jeg synes på den ene side den ville for meget, man hører historien fra så mange synsvinkler at det er svært at holde styr på alle personerne. Der var lagt op til en magi og mystik aldrig rigtig kom, jeg sad tilbage med en enormt flad fornemmelse efter at have læst bogen. Jeg har tidligere læst Kate Mortons ”den glemte have” som jeg var virkelig begejstret for, jeg havde derfor store forventninger til denne som desværre ikke blev indfriet. Bogen er en jeg har lånt på biblioteket.