Sherlock Holmes
De sidste par dage har jeg brugt sammen med disse to mysterier om den berømte Sherlock Holmes. Bøgerne er skrevet efter de oprindelige historier om den kendte detektiv, men i en lidt forkortet udgave for de 10-12 årige.
Vi oplever i bøgerne hvordan Sherlock og Dr. Watson møder hinanden og sammen er med til at opklare to mystiske forbrydelser. Samtidig kommer vi i bøgerne tættere på de to karakterer som man lærer at holde af, særligt Sherlock Holmes med den finurlige tankegang.
Bøgerne er krimi i børnehøjde, trods mord og hævntogt bliver det på intet tidspunkt for uhyggeligt til de 10-12 årige, bøgerne er i højere grad spændene end uhyggelige. Bag begge forbrydelser ligger der et motiv af en sådan karakter, at man som læser sidder tilbage med en indre diskussion om hvem den virkelige skurk er.
Begge bøger er virkelig godt skrevet, der er hjælpsomme bokse parat til de svære ord, og flotte illustrationer, alt i alt nogle virkelig tiltalende bøger for læseren som elsker et godt mysterium. Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra @gadsborneboger
Kommentarer
Send en kommentar