Lenni og Margots ethundrede år
Lenni og Margots et hundrede år er en hjerteskærende, varm fortælling om den død syge Lenni på 17 år som under et malekursus møder den 83 årige Margot. Langsomt spirer et varmt venskab mellem de to kvinder frem mens de sammen skaber et kunstprojekt om deres et hundrede levede år. Det er en historie om kærlighed, tab, venskaber og hvor uretfærdigt livet nogle gange kan være.
Bogen er skrevet så man virkelig fornemmer de langsomme timer på hospitalet, der er en humor og varme i fortællingen som er helt unik. Jeg elskede den måde de to kvinders historier bliver fortalt i bitte små glimt som fortæller så meget.
Jeg vil lige starte med at sige at jeg havde det sindssygt ambivalent med denne her bog, på den ene side er det en af de stærkeste bøger jeg har læst, nogensinde, den har fået mig til at græde som aldrig før, netop de faktorer gjorde også at jeg på nogle tidspunkter virkelig synes den var hård at komme igennem og dermed faktisk ikke en særlig nydelsesfuld oplevelse. Men alt i alt er det en læseoplevelse jeg ikke for noget i verden ville være foruden. Tusind tak til @alphaforlag som har sendt mig bogen som anmeldereksemplar.
Kommentarer
Send en kommentar