5 gode lydbøger til ferien


Sommerferien nærmer sig med hastige skridt, så jeg fik den idé at samle de fem bedste lydbøger til sommerferiens køreture. Vores erfaring er at der mens vi hører lydbog er ro på bagsædet, der er simpelthen ikke tid til at skændes når man samtidig vil følge med i historien. På listen er lidt godt og blandet, langt de fleste kan høres fra børnehaven og op og de fleste historier kan lånes ganske gratis via e-reolen. 

 1. Prop og Berta, jeg er vokset op med de sjove historier om Prop og Berta, så naturligvis har det også været en fast del af mine børns litterære uddannelse. Bent Solhof er efter min mening en super fortæller, man kan virkelig høre hvor meget han har nydt at lave de forskellige historier. Min klare favorit hvis man ikke ved hvor man skal starte er Prop og Berta i Cirkus som indeholder både spænding og grin. 

2. Fire finurlige fortællinger, denne lydbog som også tidligere er anmeldt her på siden er også virkelig god, den er består af fire korte historier som alle er enormt underholdende, samtidig giver de alle stof til nogle gode snakke om fx det at være anderledes og regnbuefamilier. 

3. Folk og røvere i Kardemommeby, også lidt af en klassiker, som herhjemme kan høres igen og igen, der er bare et eller andet over at høre en velkendt historie, derudover indeholder denne perle en masse sange, hvoraf de fleste også er meget kendt af de fleste børn og voksne.

4. Lasse-Leif ferie som i firserne. Lasse-Leif er et barn som kommer ud for lidt af hvert, i denne bog har vi hele 12 kapitler med underholdende historier, Lasse-leif er sjov men knapt så fræk som Vitello og egner sig derfor virkelig godt til de lidt mindre børn. 

5. Emil fra Lønneberg, endnu et levn fra min barndom, Men altså hvem elsker ikke Emil og alle hans vittige påfund. Der er med garanti grin på bagsædet og nostalgitrip til de voksne, særligt hvis man vælger en af de udgaver som er indtalt af ”stemmen fra min barndom” Thomas Winding.

Jeg håber i kan bruge anbefalingen til at få lidt underholdning på køreturene. 

Kommentarer

Populære opslag