Den hemmelige arv
Den hemmelige arv er en historie om kvindelige piloter under anden verdenskrig, modstandskamp, søskendekærlighed, en historie om hvordan det er at være enlig mor, om familiehemmeligheder og loyalitet, det er en historie om virkelig mange ting men mest af alt, er det en historie om kærlighed.
Jeg må indrømme at jeg var lidt skeptisk omkring bogen da jeg så at den, som så mange andre har et omdrejningspunkt der hedder 2. verdenskrig, men jeg her efter endt læsning kan jeg sige at den på ingen måde minder om noget af det jeg har læst før. Det var virkelig forfriskende at læse en historie som handlede om stærke kvinder, der kæmpede for at få lov at slippe ud af et stereotypt kvindesyn for den tid. Bogen overraskede positivt, jeg var underholdt fra start til slut og nød i den grad at jeg ikke kunne ”regne den ud ” med det samme, den holdt spændingen til sidste side. Ydermere elskede jeg alle kjolerne som var med i bogen, de var enormt levende beskrevet og man kunne nærmest se stoffet for sig. Det er første gang jeg læser noget af Natasha Lester, men efter at have læst denne skal ”den franske fotograf” helt sikker på min ”to read” liste.
Bogen er modtaget som anmeldereksemplar, jeg vil på det varmeste anbefale dig at læse denne spændende historie der mere end én gang fik tårerne frem hos undertegnede.
Kommentarer
Send en kommentar