Den store Nelson



[Anmeldereksemplar] Den store Nelson er en samling af fem historier om den 10-årige Nelson. Nelson er en helt almindelig dreng med en helt almindelig familie bestående af far, mor og lillebror på fem år. Vi følger familien i sommerhus, til Rom, til jul, fødselsdag og konfirmation. Alle historierne er enormt underholdende for både børn og voksne, der er så enormt mange genkendelige scener, fx når mor og far taler engelsk sammen for at børnene ikke kan følge med i samtalen, den tror jeg de fleste kender. 

Selvom man kan kalde Nelson for Vitello og Villads fra Valbys storebror synes jeg nu den rammer ned i en boks hvor jeg ikke synes der findes så mange bøger, højtlæsning som også rammer de lidt større børn. Alle fem historier er inddelt i kapitler som har en perfekt længde som godnatlæsning eller måske som højtlæsning i spisepausen i en 4. Klasse. Eneste minus for mig ved bogen er at alle billederne er sort/hvide, farver havde her gjort bogen endnu mere lækker, men det er smag og behag. Alt i alt en virkelig lækker højtlæsnings bog som jeg på det varmeste vil anbefale dig at læse hvis du ikke allerede kender Nelson. 


Titel: Den store Nelson
Forfatter: Line Leonhardt
Forlag: forlaget Calibat
 

Kommentarer

Populære opslag